Ertholmene - Christiansø, Frederiksø og Græsholm

Christiansø er egentlig en del af en lille gruppe af klippeøer og skær, også kaldet Ertholmene, og er det østligste punkt i Danmark.

Ertholmene består udover Christiansø af Frederiksø og Græsholm (der er ubeboet), men øerne benævnes ofte under et navn, Christiansø, der er den største af øerne. Alt på øerne, lige fra bygninger til planter og fugle, er fredet, og det er derfor heller ikke tilladt at medbringe hunde, katte eller andre dyr til Christiansø.

Et besøg på Christiansø er absolut værd at tage med, hvis turen går til Bornholm.

Øen ejes af den danske stat og hører under Forsvarsministeriet. Den har således ingen tilhørsforhold til kommune eller region, og den daglige drift varetages af en administrator som den øverste myndighed.

På Christiansø og naboøen Frederiksø er der 46 helårs lejeboliger og ca. 100 fastboende mennesker. Derudover er der ca. 40 fritidslejemål (hytter), som bliver brugt som sommerferie boliger. Christiansø og Frederiksø er forbundet med en ca. 30 m lang fodgængerbro.

I år 1684 besluttede kong Christian 5. at opføre et militært anlæg mellem de 2 klippeøer, Frederiksø og Christiansø, hvor der i forvejen var en naturlig havn mellem øerne. Først blev Storetårn på Christiansø opført og senere kom Lilletårn på Frederiksø til. Begge tårne kan besøges og fungerer i dag som museer. På øerne opførtes der desuden bastioner og ringmure og bag ved dem blev fæstningens øvrige bygninger opført.

Naturen på Ertholmene er helt enestående. Klimaet er p.g.a. havet og klipperne ofte køligere om foråret i forhold til resten af landet og varmere i sensommeren.

Græsholm er beboet af mange forskellige fuglearter, der bruger øen som ynglested.

Restauranter, forretninger, overnatningsmuligheder m.v.
På Christiansø er der en købmand, hvor der kan købes de mest almindelige dagligvarer.

Derudover er der Gæstgiveriet, hvor der er både kro, restaurant (med udendørsbetjening) og hotel. Der er en smuk udsigt fra Gæstgiveriet ud over Frederiksø. For åbningstider og yderligere information kan man læse mere på Gæstgiveriets hjemmeside

I højsæsonen fra maj til slutningen af september er øens kiosk endvidere åben. Her kan man købe forskellige kioskvarer som postkort, is, slik og pølser.

Ruths Sild producerer egne sild og i højsæsonen er det muligt at købe produkter fra Ruths Sild. Ruths Sild er beliggende på Frederiksø i et lille hus på havnen. 

"Palivaren" er et lille hus, der kun har åbent i højsæsonen. Her er der udstillinger fra forskellige kunstnere og kunsthåndværkere med tilknytning til øen.

Ud over hotellet er der en teltplads med plads til 24 telte samt en lille hytte. Mere information kan findes på Christiansø Teltplads

Næsten alle beboere på øen arbejder i turistsæsonen med turistmen, som f.eks. Gæstgiveriet, kiosken, Ruths Sild, eller som lokale guider og lignende. Om vinteren falder der ro over øerne, og de faste beboere har igen tid til hinanden.  

I dag er der en skole op til 7. klassetrin, der er et bibliotek, en fastboende læge samt en tandlægeklinik, dog uden fast tandlæge. Tandlægen kommer ca. 3 gange årligt. Derudover er der en kirke (uden fast præst og organist). Kirken kan besøges ved aftale med en af de lokale guider.

Det er muligt at forudbestille en guidet rundtur på øerne af lokale guider. Her får man et dybere kendskab til øens historie og nutid, geologi, fiskeri og kunst, eller man kan aftale på forhånd, hvis der er områder, man er særligt interesseret i at vide mere om. Her kan du finde mere information om de lokale guider

Transport til og fra Christiansø
Mandag til fredag året rundt sejler Postbåden Peter en gang dagligt fra Gudhjem på Bornholm til Christiansø med både passagerer og fragt. Derudover sejler Christiansøfarten/BornholmExpress i højsæsonen op til flere ture dagligt fra byerne Allinge og Gudhjem på Bornholm til Christiansø. I sommermånederne fra midt. juni til slut august sejles der endvidere direkte fra København til Christiansø med stop undervejs i Allinge. Mere information kan findes på BornholmExpress' hjemmeside





Østerlars Kirke - rundkirker på BornholmØsterlars kirke, der i middelalderen var indviet til Skt. Laurentius, er den største af Bornholms fire rundkirker og en af Bornholms mest besøgte seværdigheder. Man mener, at kirken, der er bygget af rå kløvede kampesten, blev opført ca. år 1150. Læs mere her om rundkirker
Almindingen - EkkodalenAlmindingen er en af danmarks største skove og ligger midt på Bornholm. Almindingen betyder "Alle mands eje" og kommer sig af, at Almindingen tidligere blev brugt som fællesareal for alle bønderne i området, hvor kreaturer fik lov at græsse. Læs mere her om Almindingen
Hammershus - BornholmHammershus er Nordeuropas største borgruin og også Bornholms mest besøgte attraktion. Hammershus er beliggende på en klippeknude, og hæver sig derfor storslået 74 meter over havet med stejle klipper ud mod Østersøen. Læs mere her om Hammershus