Bornholms Kunstmuseum - kunst og kunsthåndværk på Bornholm

Bornholms Kunsmuseum er helt fantastisk beliggende ved Helligdomsklipperne ca. 6 km nord for Gudhjem. Med klipper og hav lige udenfor døren og med de smukke arkitektoniske bygninger i 3 niveauer, er Bornholms Kunstmuseum absolut et besøg værd.

I den faste samling er der lagt vægt på kunst og kunsthåndværk med tilknytning til Bornholm, og billedkunsten spænder fra 1800-tallet til nutiden. Hele samlingen giver et godt billede af kunstlivet på Bornholm.

Derudover er der årligt 6-8 særudstillinger, ligeledes med tilknytning til Bornholm. I juni måned er der hvert år afgangsudstilling fra Keramikskolen i Nexø.

Museet rummer også en skøn café med udsigt over havet samt et auditorium, hvor der vises tegnefilm for børn. 

 

 

 

 

 

 

 

   





Østerlars Kirke - rundkirker på BornholmØsterlars kirke, der i middelalderen var indviet til Skt. Laurentius, er den største af Bornholms fire rundkirker og en af Bornholms mest besøgte seværdigheder. Man mener, at kirken, der er bygget af rå kløvede kampesten, blev opført ca. år 1150. Læs mere her om rundkirker
Almindingen - EkkodalenAlmindingen er en af danmarks største skove og ligger midt på Bornholm. Almindingen betyder "Alle mands eje" og kommer sig af, at Almindingen tidligere blev brugt som fællesareal for alle bønderne i området, hvor kreaturer fik lov at græsse. Læs mere her om Almindingen
Hammershus - BornholmHammershus er Nordeuropas største borgruin og også Bornholms mest besøgte attraktion. Hammershus er beliggende på en klippeknude, og hæver sig derfor storslået 74 meter over havet med stejle klipper ud mod Østersøen. Læs mere her om Hammershus