Opret egen
feriehjemmeside
Gå til
Bornholmerforum
     
 
 
   
 
Strande på Bornholm Havne på Bornholm Cykelferie på Bornholm Campingferie på Bornholm Sommerhus ferie på Bornholm

Cykelferie på Bornholm

Bornholm er et af de bedste steder i verden at tage på cykelferie! Øen er tilpas stor til at se og opleve en masse og tilpas lille til at afstanden mellem de forskellige byer og seværdigheder er overkommelig. Derudover er det lidt af et særsyn med så store variationer i naturen på så forholdsvis lille et område. Oplevelserne på cykel gennem den smukke natur på Bornholm er derfor noget helt særligt.

Ydermere har Bornholm et stort og udbygget cykelvejnet, og mange af cykelstierne var oprindeligt det gamle jernbanenet, som nu er nedlagt. Cykelvejnettet er skiltet og cykelvejene strækker sig over 230 km rundt på hele øen, langs de smukkeste kyster, gennem skov og helt enestående landskab. Hovedparten af cykelvejene er cykelstier, hvor biler og gående trafikanter ikke har adgang og små veje med kun lidt trafik.

Din cykelferie på Bornholm kan gennemføres på mange forskellige måder. Du kan vælge at have egen cykel med hjemmefra, eller du kan leje en cykel på Bornholm.

Cykel med hjemmefra
Det er muligt at medbringe din cykel med toget til Ystad og derefter med BornholmerFærgen. Du kan også benytte Bornholm Cykel Xpress (fra København), der kan levere din cykel og bagage samme dag, som du selv er fremme på Bornholm. Det betyder at du slipper for slæbet, og det muliggører også at du kan flyve til Bornholm eller benytte Bornholmerbussen til Ystad.

Leje af cykel og andet cykel tilbehør
Der er gode cykeludlejere på øen, og det er som oftest muligt også at leje tilbehør som f.eks. cykelanhænger, hvis man skal have mindre børn med på turen.

Planlægning af jeres cykelferie
Det er ikke så svært at planlægge cykelferien hjemme fra, specielt ikke hvis man i forvejen kender lidt til øen, men det er også muligt at benytte et bureau, der i forvejen har stor erfaring med cykelruter, overnatningsmuligheder osv. og her er det også muligt at få skræddersyet en cykelferie, der passer til netop jeres familie. Her er det ligeledes muligt at få arrangeret, at bagagen leveres til de forskellige steder, hvor I skal bo undervejs, så I selv slipper for at have den med på cyklerne.

Ønsker I selv at planlægge ferien, kan I benytte oversigtsguiden til højre for at finde hoteller, vandrehjem, campingpladser osv. på jeres rute.

Skal der børn med på cykelferien, er det vigtigt at ruterne tilpasses, så børnene kan følge med. Her er det vigtigt at se på, hvor meget barnet i forvejen er vandt til at cykle. Derudover kan følgende retningslinjer måske guide jer lidt:

Børn på cykelferie

0-4 år
For børn under 5 år anbefales det at man bruger en cykelanhænger. Nogle cykelanhængere kan fragte op til 2 børn, men en cykelanhænger anbefales også, hvis det er bare et barn, der skal med på cykelferien. I cykelanhængeren er der også plads til bagage, og det er meget mere sikkert med en cykelanhænger frem for et barnesæde og bagage direkte på voksencyklen. Barnet sidder i cykelanhængeren i ly for vind og regn, og barnet kan lege eller sove undervejs. I nogle cykelanhængere er det muligt at fastspænde babylift til de helt små børn.

Det er dog en god idé, hvis der er mulighed for at barnet en gang i mellem kan sidde i barnesæde bag på voksencyklen, så turen bliver lidt afvekslende.

5-10 år
Til børn fra 5-års alderen anbefales en halvcykel. En halvcykel spændes fast bag på en voksencykel, og barnet kan så selv træde med i pedalerne, så turen bliver lidt sjovere for barnet. Vælg en halvcykel med god kobling, som giver stabil kørsel.

Fra 8 år
Fra 8-års alderen kan barnet cykle på egen cykel og det er ikke uoverkommeligt for barnet at tilbagelægge strækninger på op til 30 km. Her er det vigtigt at cyklen passer til barnet, og at der holdes mange hvil undervejs. Derudover må cyklen ikke være lastet med tung eller stor bagage, men en lille cykeltaske er ok.

Hvis barnet ikke er ret vandt til at cykle i forvejen, eller hvis der skal køres lange strækninger, kan en tandem anbefales. Her kan barnet sidde bagved og træde med i pedalerne, mens den voksne holder styret og kan bremse.

Børn fra 12-års alderen kan cykle på lige vilkår som voksne cyklister.

Generelt er det vigtigt at holde mange pauser undervejs, hvis man har børn med. Børn har brug for at røre sig, specielt hvis de sidder i en cykelanhænger meget af tiden. Det er også vigtigt ved planlægningen hjemmefra at man ikke vælger for lange strækninger.

Dansk Cyklistforbunds hjemmeside kan du læse om reglerne for transport af børn og finde flere tips og gode råd til jeres cykelferie.

Rigtig god cykelferie med eller uden børn :)

 
   
SE HELE OVERSIGTSGUIDEN

OVERSIGTSGUIDE



Andre nyttige links
---------------------------------------

TILFØJ DIT LINK
BLIV ANNONCØR
   
 
Copyright © media X plore 2012 - exploreBornholm.dk - Bliv annoncør
media X plore ApS - A.P. Møllers Allé 9 C - 2791 Dragør - Telefon 33 93 16 80 - Fax 33 93 13 80